Betaling og afbestilling
Betalingsbetingelser
Ved dagsmøde/arrangement inkl. personale:
Ved bekræftelse af reservationen betales et depositum på 50% af beløbet i henhold til ordrebekræftelsen.
Senest 14 dage før arrangementet skal resterende 50% af beløbet indbetales à conto i henhold til ordrebekræftelsen.
Beløbet skal indbetales på følgende kontonummer:
9560-6130820369
Venligst angiv ordrenummeret ved betalingen.
Efter arrangementet vil vores bogholderi fremsende endelig faktura, hvor depositummet og à conto-indbetalingen er fratrukket.
Betalingsfristen: senest 8 dage efter fakturadatoen.
Alle priser inkluderer 25% moms.
Betingelser for afbestilling
Ved afbestilling/reducering gælder følgende regler for alle reservationer, medmindre der foreligger en anden skriftlig aftale:
Bestilleren er ansvarlig for at dække diverse udgifter over for Agerumsladen, selvom der betales individuelt. Alle omkostninger, der ikke bliver betalt af de individuelle deltagere, vil automatisk blive debiteret på hovedregningen.
Et arrangement kan annulleres eller nedjusteres efter følgende tidsfrister:
Indtil 6 uger før arrangementet er det omkostningsfrit at annullere, nedjustere eller flytte arrangementet.
Herefter træder annulleringsbetingelserne i kraft.
Ved afbestilling eller nedjustering mellem 6-4 uger før beregnes et gebyr på 50% af den samlede pris.
Ved afbestilling eller nedjustering mellem 4-2 uger før beregnes et gebyr på 75% af den samlede pris.
Ved afbestilling eller nedjustering senere end 2 uger før beregnes et gebyr på 100% af den samlede pris.
Indtil 48 timer før arrangementet kan deltagerantallet nedjusteres med 10% uden beregning.
Der kan kun foretages én nedjustering på 10% af det senest skriftligt bekræftede antal.
Beregningsgrundlaget sker altid ud fra det senest skriftligt bekræftede antal deltagere.
Ekstra ydelser, der ikke kan afbestilles eller nedjusteres, vil blive faktureret i fuld omfang.
Ved afbestilling, som altid skal foretages skriftligt, forstås annullering, reduktion, afkortning og lignende ændringer i forhold til ordrebekræftelsen.
Strejke, lockout, brandskade eller lignende skader, indskrænkninger i leverancer samt lignende uforudsigelige hændelser, der er uden for Agerumsladens kontrol, berettiger Agerumsladen til at hæve aftalen uden skadeserstatning af nogen art.
Der tages sædvanligt forbehold over for statsmagtsindgreb i branchen, såsom afgiftsændringer eller lignende, der berettiger Agerumsladen til at foretage tilsvarende prisforhøjelser.